Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Silje kører BMX


Beskrivelse


Silje inviterer Niklas med til BMX. Niklas er ikke så god til at cykle og trækker lidt i land da han opdager at han også selv skal prøve. Hvordan mon det går ude på grusbanen?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Helle Andersen

2007

Bogen er læsepædagogisk bearbejdet og beregnet til de allerførste læsere i starten af 1. klasse. Velegnet både til fritidslæsning og til læsetræning i skolen..

En lille perle i serien Mikro Dingo. Forsiden appellerer til fartglade og (BMX)cykelinteresserede drenge og piger på 7-8 år. En smilende og selvsikker Silje svæver midt på forsiden. Hun inviterer sin nabo og klassekammerat Niklas fra 1. C med til BMX. Niklas synes, det lyder rigtig spændende at gå til BMX. Da det går op for ham, at han også selv gerne må prøve at køre BMX, begynder han at trække lidt i land. Han finder på flere undskyldninger for ikke at kunne køre, da han jo ved, at han ikke er så god til at cykle. Det er svært at afsløre over for Silje, så Niklas kører BMX og vælter selvfølgelig og slår sig slemt. Men nu er han afklaret og opsat på én ting; nemlig sammen med far at få lært at cykle ordentligt. Jan Solheims illustrationer er klare og tydelige, og understøtter flot Per Østergaards enkle tekst, der har korte hovedsætninger og ord, der er lette at afkode. Niklas' cykle-forlegenhed afsløres fornemt i hans ansigtsudtryk, og otte steder kan læseren også følge små humoristiske dyrebilleder som en historie i historien..

Et iøjnefaldende og godt letlæsningstilbud og supplement til de mange bøger, der udkommer til de første læsere..

Læse- og billedoplevelsen er i top. Cykeltemaer er interessante, for dem har alle børn erfaringer med Bogen kan varmt anbefales til ethvert børne- og skolebibliotek.