Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Silkes verden


Beskrivelse


Silke føler sig alene, nu hvor hendes bedste veninde Clara er flyttet. Måske kan Luna, den nye pige i klassen, udfylde tomrummet? Men Luna sidder i kørestol, og Silke er nervøs for om de to vil kunne lave det samme sammen, som hun og Clara plejede.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. okt. 2019

af

af

Signe Rugtved Andersen

d. 24. okt. 2019

Kan man mon være bedste veninder med én, der sidder i kørestol? Svaret er helt klart ja! Det finder Silke snart ud af, da Luna begynder i hendes klasse. For 8-11-årige piger, der gerne vil læse om venskab og pigeliv.

Silke er trist. Hendes bedste veninde Clara er flyttet og Silke er nervøs for at komme i skole - hvem skal hun nu lege med? Næste dag i skolen begynder der imidlertid en ny pige i klassen; hun hedder Luna og sidder i kørestol efter en rideulykke. Silke og Luna bliver hurtigt veninder og Silke finder snart ud af, at selvom der er nogle få ting, Luna ikke kan, fx klatre i træer og løbe, så er der så meget andet, de kan lave sammen. Desuden er Luna supersjov og sød at være sammen med. Bogen er skrevet af Christina Nordstrøm og der lægges op til en fortsættelse.

Velskrevet fortælling om venskab på trods af forskelligheder, om at følge sig anderledes og om at tackle de udfordringer, man støder på, når man selv eller bedsteveninden er kørestolsbruger. Sproget er hverdagsagtigt og bogens kapitler er overskuelige. Teksten er læsevenlig med god plads mellem linjerne.

Dansk Handicap Forbund står bag Og månen er lavet af grøn ost!Hannah - tale er guld, der byder på 3 små historier om Søren, der er handicappet og kørestolsbruger. I Anne-Marie Donslunds bøger om Hannah, der indledes med Hannah - tale er guld, kan man læse om en pige, der føler sig anderledes end sine klassekammeraterDansk Handicap Forbund står bag Og månen er lavet af grøn ost!, der byder på 3 små historier om Søren, der er handicappet og kørestolsbruger. I Anne-Marie Donslunds bøger om Hannah, der indledes med , kan man læse om en pige, der føler sig anderledes end sine klassekammerater.