Bøger / skønlitteratur til børn / fantasy

Sill Valt


Beskrivelse


Tegneserie. For at bekæmpe en mørk ridder opsøger Sill Valt heksen med hermelinen. Det viser sig dog hurtigt, at hun er en både fristende og farlig kvinde.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. mar. 2016

af

af

Michael Lindal Andersen

d. 15. mar. 2016

Den anden cyklus i serien om Nådens riddere slutter med dette dramatiske bind i den klassiske fantasytegneserie for unge og voksne læsere.

Ridderen Sill Valt gør sig klar til et opgør med den nærmest uovervindelige mørke ridder, The Guinea Lord, og opsøger dennes mor, heksen med Hermelinen. Hun viser sig dog at være en farlig kvinde, der kan fordreje hovedet på enhver mand, og Sill må stå imod hendes forførende trolddom med alt, hvad han har. Kan Sill mon blive klogere på The Guinea Lords identitet? Albummet er tegner Delabys sidste, da denne ganske uventet døde, inden det var fuldbragt. Hans arbejde gøres færdig af Jeremy.

En gammeldags fantasyhistorie, som man kendte dem under albumboomet i 80'erne. Delabys tegnestil er detaljeret, realistisk og dramatisk. Præcis hvad denne genre kræver af en tegner. Historien er absolut ganske spændende, og den byder da også på en overraskelse eller to. I slutningen af albummet går det måske nok lidt stærkt, når der skal lægges op til tredje cyklus af albums, men alt i alt bliver historien afrundet fint og på tilpas dramatisk vis. Læserne vil ikke gå skuffede fra albummet, der både byder på blod og erotik.

Man kommer til at tænke på andre euro-fantasy tegneserier som fx Jagten på tidsfuglenHelvedeskoblet og HelvedeskobletMan kommer til at tænke på andre euro-fantasy tegneserier som fx Jagten på tidsfuglen og .