Bøger / skønlitteratur til børn

Sille og den store, lille skovflåt


Beskrivelse


Billedbog. Sille har nogle drabelige forestillinger om skovflåtens størrelse, blodtørst og farlighed. Først da Sille på en skovtur har fået et bid af en flåt, finder hun ud af, at den ikke ser så farlig ud. Flåten viser sig at være bitte lille og nem at fjerne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. feb. 2011

af

af

Jesper Holtoug

d. 1. feb. 2011

Serien, der især bør opleves sammen med en voksen, omfatter bøger af samfunds- og sundhedsmæssig karakter for børn i 4-7-årsalderen. Tidligere er temaer som: allergi, autisme og overvægt blevet taget op, og denne gang er turen kommet til skovflåten. Bogen er især velegnet som oplæsningsbog, hvor børnene efterfølgende snakker, lytter og får forklaret. Dette kan oplagt ske i forbindelse med børnehavens eller indskolingsklassens færden i naturen.

Bogens ærinde er at forklare om skovflåten og afdramatisere dens farlighed. Dette gøres via en lille fiktiv fortælling om Sille, der af sin storebror har fået nogle drabelige forestillinger om skovflåtens størrelse, blodtørst og farlighed. Først da Sille på en skovtur har fået et bid af en flåt, får farligheden fornuftige proportioner. Flåten viste sig at være bitte lille og nem at fjerne. I bogens faglige efterskrift forklares mere grundigt, hvad det er man skal passe på. Medvirkende til at gøre skovflåten til en relativt ufarlig affære er de farvestrålende tegninger, som spiller med på pigens fantasiforestillinger om flåten som et uhyre.

For denne aldersgruppe findes der stort set ikke fagligt materiale om skovflåten, så udgivelsen må hilses velkommen.

Den lille historie om Sille, der fantaserer forskrækkeligt om skovflåten, er først og fremmest en lille faglig fortælling om skovens lille mide, som man risikerer at blive bidt af. Bogen tjener det formål at oplyse og forklare samtidig med at farligheden nedtones.