Michael Evelyn, jurist, har under pseudonymet Michael Underwood, skrevet en del kriminalromaner, oftest med emner fra engelske retssale, eller med personer fra juraens verden. Således også medSimpel pengeafpresning, hvor Arthur Kedby, en lille vaneforbryder, prøver at presse penge af dommer Wenning, ved at udnytte kendskabet til dommerens besøg hos en mandlig prostitueret. Dommeren, dernaturligvis også spiller, begår selvmord, den prostituerede myrdes. Dertil kommer en svigersøn med antikvitetsbutik og lyssky bekendtskaber, en sagfører, der har for vane at forelske sig i sineklienter og så går handlingen i gang. Den lille forbryder, Arthur Kedby, der tror, at et sidste trick kan klare hans pension, og så hvirvles ind i noget, han hverken forstår eller kan overskue ergodt tegnet. Dommerens kone, der pludselig indser, hvilken skid, hendes mand var, virker også rimelig. Men selv om udgangspunktet er godt, og de fleste af personerne i grunden virker rimelige, erløsningen urimelig ogusandsynlig. Jeg fandt ved bogen en duft af rutine og konstruktion. Personerne bliver aldrig rigtig vedkommende. - - Muligvis er jeg for blasert.