At the edge of light
Steve Hackett
Emneord
Anmeldelser (3)
Soundvenue
d. 13. nov. 2018
af
af
Martin Gronemann
d. 13. nov. 2018
"Den kreative flamme er ved at løbe tør for stearin, og det er ærgerligt, at så dygtige og ambitiøse musikere står kreativt i stampe og hverken vil udfordre sig selv eller deres fanskare. 'Simulation Theory' er lyden af et band fastlåst i en beregnende kalkule, fordi de for længst har gennemskuet en effektiv og forudsigelig formel på succes ... Momentvis bliver man mindet om Muses format på dette deres ottende album, men det er ofte i numre, som bringer deja-vu om dengang, den ambitiøse trio for alvor stræbte mod at prikke et hul i himlen".
Jyllands-posten
d. 9. nov. 2018
af
af
Kasper Schütt-Jensen
d. 9. nov. 2018
"Stjernerne i britiske Muse bliver for mekaniske på bandets aktuelle ottende studiealbum ['Simulation Theory'] ... Man kan - ikke mindst via den svært fortættede produktion på det aktuelle album - få kvælningsfornemmelser af at lytte til Muse, der har det med at spille pompøst på den påtagede måde. Ja, de tre medlemmer af Muse kan spille rockmusik, og bandet formår som få faktisk at skrue en fængende popsang sammen, men de leveres uden hørbare tegn på, at mennesker har været involveret i tilblivelsen af dem ... De nye sange er til gengæld påført så meget glasur, at selv afsender må have svært ved at genkende de oprindelige idéer".
Berlingske tidende
d. 19. nov. 2018
af
d. 19. nov. 2018
"[Muses] ottende studiealbum, »Simulation Theory«. Ikke fordi teksterne har ændret fokus - åbningsnummeret hedder »Algorithm«, og dem er gruppen selvklart ikke glade for. Men rent musikalsk er albummets anslag overraskende ... Åbningsnummeret beskriver meget godt det grundlæggende problem ved albummet: Bandet har forsøgt at skabe et nyt, mindre guitardrevet lydbillede, men de skriver stadig de samme storladne sange, og de bliver ikke bedre af at blive presset ind i en mere stram og digital produktion. Eksempelvis er mødet med Timbalands hoppende beat på den r'n'b-påvirkede, men stivbenede »Propaganda« mere spændende på papiret end i praksis. »Simulation Theory« er ikke en katastrofe, men det understreger Muses faldende kvalitetskurve".