Susanne Lyngborg har i årenes løb udgivet seks digtsamlinger og desforuden oversættelser af kinesisk og peruviansk poesi. Som i tidligere bøger er hun også i denne meget bevidst om sit layout.COBRA-maleren Alechinsky har til bogen leveret en stribe tuschtegninger gjort på gamle notater fra Paris. Sat heroverfor, bliver Susanne Lyngborgs stil måske nok for lidt fabulerende, hendestematik lidt for bunden. Men ikke af den grund uinteressant. Hun har gået i en god skole og lært sig meget om orientalsk lyrik og det smitter af i en knaphed, en sætten tingene på spidsen, nøgterntmen poetisk. Digtene bliver i konsekvens heraf ledsageagtige, der giver indirekte kommentarer til forfatterens personlige oplevelser, udfolder iagttagelserne, så de bliver til erfaring. Nu og dahar hun lidt for stor tillid til de helt korte digte, men gennemgående er det en smuk og sanselig bog, hvor tanke- og sindbilleder får lov til at prøve deres bæreevne. Måske den bedste samling tildato af en digter, derhidtil ikke har gjort et stort nummer ud af sig selv, men her står som repræsentant for en kvindepoesi, der er både let læselig, spændingsfyldt og forløsende.