Sindssyge ting

"'Sindssyge ting', trioens hidtil mest tematisk sammenhængende og modne album. Bare rolig, den dionysiske hedonisme, der har gjort Suspekt til folkeeje, er ikke gået nogen vegne ... Suspekt rapper nok engang om sex, druk og stoffer, men denne gang sker det med en reflekteret indgangsvinkel, hvor gruppen konfronterer den dødsangst, som deres hedonistiske livsstil fremprovokerer. Resultatet er gribende ... Mørket eksisterer dog ikke kun i det lyriske univers. Det findes også i produktionen, hvor Rune Rask virkelig er i sit es. Han er ofte i sit mere minimalistiske hjørne, men kommer omkring mange forskellige lydbilleder med den tilgang (...) man kan tydeligt høre, at der er blevet kælet for at opnå nøjagtigt den lyd, produceren ønskede ... vi [har] fået det, jeg så længe har drømt om: Et album, hvor Suspekts hedonistiske og introspektive sider går smukt op i en højere enhed".

Læs anmeldelse

"Sindssyge Ting er ikke helt så sindssyg, men det er alligevel de go'e gamle frække drenge godt hjulpet af gode beats og gode damer ... Ikke siden Prima Nocte har produktionen været så fed med Rask legesyg med samples, men konservativ på beats, der følger stort set samme tempo med undtagelse af enkelte nedtonede ballader og sædvanlige uptempo-hits som den rasende populære single 'Gonzo' eller 'Vil du med...'. Begge med stabilt gyngende reggaeton-rytmer ... Det må være rimelig sindssygt fucking fedt at kunne bedække familien Danmark med ytringsfrihed på fjerde årti".

Læs anmeldelse

"Uhomogent album fra kronisk sexfikseret hiphop-gruppe ... Suspekt er spidskompetent, når det gælder om at skabe en stemning af neglebidende paranoia. Men i længden bliver nedturen for lodret. Albummet overdoserer på to tilbøjeligheder: rablende sortsyn og sexfikseret provorap".

"'Fang mig i en brandert' er stærkt produceret som hiphopnummer, og Vestegnen forvandler sig til vestkysten i Californien på 'Helt fuckt', hvor det føles, som om den amerikanske rapper Dr. Dre er med i bilen. Jeg keder mig, når der går 'MC Fight Night-freestylerap' i den, på numre som 'Min ven min ven' og 'Dø i Norden'. Der er tilgengæld opfindsomme samples som brusende kulsyre, harpe og electronica, der i glimt minder mig om den elektroniske musikproducer Four Tet, især på sidste nummer, 'Hundetimen', her er musikken og teksterne carpe diembudskab i symbiose ... Suspekts nye album er den voksne mands forsøg på at bryde ud af sin blues, og sige: Hey, jeg har en tissemand, men jeg er også begyndt at filosofere over døden ... for albummet er heldigvis dejlig meget i øst og vest, ømt og hårdt, og optaget af mørke og lys og sex og død".