Ryan Adams
Ryan Adams
Emneord
Anmeldelser (3)
Gaffa [online]
d. 15. juli 2015
af
af
Finn P. Madsen
d. 15. juli 2015
"Et musikalsk ægteskab mellem Sam Beam og Ben Bridwell lyder som en frugtbar pagt med en stedsegrøn grobund. Især må det være en håndsrækning til Bridwell, da hans daglige virke i Band Of Horses syntes at være visnet en smule fra album til album. Den fine trackliste på Sing Into My Mouth er inspireret af de to kunstneres mangeårige korrespondance, hvor de gennem deres venskab sendte hinanden kassettebånd med sange, som stod dem nært ... I hænderne på Sam Beam får Ben Bridwell det fornødne modspil, hvor de med en dedikeret passion formår at gøre samarbejdet yderst interessant".
Berlingske tidende
d. 19. juli 2015
af
af
Mads Hendrich
d. 19. juli 2015
"Et album, som er mere hyggeligt end skelsættende. En parentes. Et kærkomment lille pusterum for begge ... Materialet, som de to følsomme skægmænd kaster sig over, spænder bredt. Fra Talking Heads' fænomenalt naive forelskelseskvad »This Must Be The Place (Naive Melody)« over John Cales »You Know Me More Than I Know« og Sades sveddryppende melankolske sjæler »Bullet Proof Soul« til Spiritualizeds gospel-narkohymne »The Straight And The Narrow«. Fra mere kendte sager til obskuriteter. Fælles for alle 12 numre er, at de lyder som det, de er. Sange fortolket af Band Of Horses og Iron And Wine. Med andre ord er resultatet meget forudsigeligt".
Information
d. 26. aug. 2017
af
af
Emil Eggert Scherrebeck
d. 26. aug. 2017
"Da Sam Beam, der udgiver musik under navnet Iron & Wine for alvor slog igennem med pladen The Shepherd's Dog fra 2007, fandt han sit helt eget skramlede og poetiske sted i den nye bølge af alternativ amerikansk folkrock. Et sted, hvor livet smagte metallisk, blodigt, og hvor alle hans melodier ville noget med lytteren. Senere har han været tæt på at udvande det selvsamme sted, blandt andet ved at blive alt for pæn i sine produktioner og for kompromissøgende i sine melodier. Hans nye plade, Beast Epic, bevæger sig lidt i samme trygge spor, hvor klangene går op i en højere enhed med melodierne, mens ingen af lydene skurrer. Hans stemme er blød og varm som fløjl, hans små fortællinger er præget af harmoni og en sød poesi, og han sætter for så vidt ikke en fod forkert. Men det virker grundlæggende mærkeligt at tage den amerikanske folkrock til så trygt et sted på dette tidspunkt".