Stærk biografisk roman om starten på den libanesiske borgerkrig (1975-1990). En hjerteskærende og tragisk fortælling om Marie-Rose Boulos, som blev henrettet af den kristne milits. Et af krigslitteraturens hovedværker, som vil gøre stærkt indtryk på alle romanlæsere.
I romanen følger vi Sitt Marie-Rose, rektor på en skole for døvstumme børn. Hun fortæller om sit venskab med den syrisk-kristne Mournir, der sammen med sine venner føler sig højt hævet over både andre arabere og kvinder. Den 13. april 1975 bryder samfundets spændinger ud i en ren borgerkrig, da en hel bus fuld med palæstinensere bliver henrettet af kristne falangister. Herefter bliver det alles kamp mod alle; shiitiske, palæstinensiske, maronitiske, sunnitiske og drusiske grupper begår massakrer på hinanden. I anden del af romanen følger vi den nu kidnappede Marie-Rose, der pga. af sin nødhjælp til palæstinenserne, udsættes for et brutalt forhør. Hendes liv og snarlige henrettelse beskrives af 8 forskellige fortællerstemmer bl.a. et kor af de døvstumme børns tanker.
En voldsom, uafrystelig og helt utroligt velskrevet roman om krigens uhyrligheder. Den er politisk, feministisk, religionskritisk og frygteligt aktuel i kontekst af Gaza-krigen, hvilket et glimrende og nuanceret efterskrift sætter ord på. En uretmæssigt overset klassiker, danske læsere nu endelig kan nyde.
Krigslitteratur på højde med fx Intet nyt fra VestfrontenMænd i solen. Læs også den intense Mænd i solenKrigslitteratur på højde med fx Intet nyt fra Vestfronten. Læs også den intense .
