Sixten og Elvira : blade af en fiktion

For nu at sige det lidt fladpandet, er romanen omtrent lige så mundret som forfatternavnet. "Paardekooper" er Asger Schnacks næsten spritnye alias. Den lyriske roman, med streg under lyrisk, kredser bla. om erotik, og det gøres med forfatterens vanlige sproglige suverænitet. Der er åndeløse passager af stor og mærkelig skønhed og lyrisk-kropslig kraft. Afsæt for forfatteren er historien om Elvira Madigan og Sixten Sparre, og måske er gåden om den dybereliggende årsag til dobbeltselvmordet, det der har trigget forfatteren. Bogen er mest et slags mere og mere fragmentarisk psykologisk portræt af Sixten. "Han ville gerne være i værenspunktet, men han befandt sig lige ved siden af". Om ved-siden-af-heden skyldes et konventionelt, hyklerisk og klassedelt samfund eller om Sixten simpelthen lider af spleen eller en fremadskridende sindssyge og livsuduelighed, kan ikke sådan afgøres. I al fald er dobbeltselvmordet en indlysende konsekvens. Både seksualiteten og døden bærer den eftertragtede opslugen i naturen/intetheden i sig. Jeg synes, at der er noget stillestående og klaustrofobisk over romanen. Og at fremstille et stillestående og klaustrofobisk samfundssystem (og ditto psykologisk portræt), er vel netop forfatterens sigte, så det er fornemt gjort. Men det gør læsningen til en lidt trættende affære.

Læs hele vurderingen