Starten på bilsamlingen på Aalholm Slot beskrev forfatteren (museets direktør, ejer og grundlægger) i Berømte veteranbiler fra Aalholm Slot. 1971. Siden er samlingen blevet forøget medadskillige fine ting, og 51 nye biler præsenteres i denne bog. - Der vises derfor et lidt tilfældigt udvalg, spændende fra Delage 1937 til Leon Bolle 1896. Farvebilleder på højresiderne og tekst påvenstresiderne. Teksten er ikke fyldt med tekniske finesser, men nærmest causerende, isprængt småhistorier om det mærkelige liv blandt veteranbil-samlere. Illustrationerne er farvebilleder, visendebilen i »miljø«, undertiden i lidt krukkede opstilinger, som fx. Aster 1900, der vises som baggrund for en champagne-picnic. - Det er ikke en samlet fremstilling af bilens historie, men billedermed tekst; man kan godt blive lidt småirriteret på den skinverden, der pletvis dukker op »vognen står nu på Aalholm Automobil Museum, og bliver kun taget ud, når direktør Hauberg skal bruge den tilrallies eller lignendeformål« - men det er ikke en seriøs indvending, så lad os nøjes med at nyde de skønne billeder -tilmed til en rimelig pris.