Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Sjælefanger

Del 1 af Sjælefanger

Beskrivelse


12-årige Riley Bloom, der er død i en trafikulykke, har passeret broen til efterlivet i landet Her, hvor tiden altid er Nu. Hun har svært ved at slippe sin gamle tilværelse, en mission som sjælefanger fører hende for en stund tilbage til jorden.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. feb. 2011

af

af

Ulla Møller

d. 22. feb. 2011

For 10-14-årige piger, der er stået på "Twilightbølgen", og som kan lide at læse om paranormale emner. En smuk, lidt romantisk forside er med til at formidle bogen.

12-årige Riley, der er omkommet i en bilulykke, har sammen med sine forældre og hunden Buttercup passeret broen til efterlivet, til landet Her, hvor tiden altid er Nu. Hun har svært ved at slippe sin tidligere tilværelse, men som sjælefanger får hun en mission, der for en stund bringer hende tilbage til jorden. Hun skal udfri en ulykkelig sjæl, der endnu ikke har passeret broen til Her. Også hendes mentor Bodhi har en krævende opgave, han skal løse, før de sammen kan vende tilbage til Her. Sproget er letlæst og nutidigt, og trods et specielt univers rammer forfatteren en moderne tweens opførsel og tankesæt på en prik. Skønt Riley ingenlunde er perfekt, er hun en sympatisk hovedperson. Personkredsen er den samme som i forfatterens serie De udødelige, der handler om Rileys storesøster Evers liv efter at hun er ladt alene tilbage på jorden. Selv om der er en indre sammenhæng i bøgerne, kan de læses uafhængigt af hinanden, og denne henvender sig til lidt yngre læsere. Bogen har både spænding og humor og favner flere populære genrer, fantasy, gys og den traditionelle pigebog.

Tematisk ligner bogen serien Ghostgirl, der ligeledes skildrer livet efter døden, som et liv i en parallelverden.

Bogens univers er specielt, men det ændrer ikke det faktum, at den er både spændende og velskrevet og nok skal finde sine læsere.


Børn & bøger

Årg. 64, nr. 4 (2011)

af

af

Kirsten Aggerholm

Årg. 64, nr. 4 (2011)