Bøger / skønlitteratur til børn

Sjælefuglen


Beskrivelse


Billedbog. Filosofisk og poetisk fortælling med kort, delvist rimet tekst og enkle vignetter om sjælefuglen, som man skal lytte til, fordi den bor midt i sjælen og har skuffer til alle menneskets følelser.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. sep. 1999

af

af

Torben Wendelboe

d. 2. sep. 1999

Denne lille finurlige bog, der for øjeblikket er ved at blive en bestseller verden over, er oprindeligt udgivet i Israel; Møllehaves velfungerende gendigtning er baseret på den engelske udgave. Snunits budskab er det enkle, at der dybest i ethvert menneskes sjæl findes en fugl, der glædes, når vi føler glæde, og sørger, når vi føler sorg. Fuglen er fuld af skuffer, der f.eks. kan rumme glæde og sympati, had og nag – og de allerinderste hemmeligheder. Og nogle gange åbner fuglen for en meget overraskende skuffe. Og det er altså vigtigt livet igennem at have kontakt med sin sjælefugl. Det naivistiske budskab i hvad man kunne kalde en børnebog for voksne er illustreret med kongeniale stregtegninger af fuglen i dans og sorg og med skuffer. Man kan sagtens afvise bogen som tuttenuttet, kalkuleret og banal. Det vil nogle gøre. Og man kan gå med på budskabet og finde dybder og måske trøst i den. Det vil givet mange også gøre. Man kan udmærket forestille sig, at forældre kan bruge bogen sammen med børn, når man skal tale om sjælen, denne svært forståelige størrelse.



Informationer og udgaver