Carsten Jensen har tidl. udg. Hans Kirk-bogen Folkelighed og utopi, 1981, der viste ham som en meget talentfuld litteraturforsker - men han er jo også velkendt som kulturdebattør. Og det erførst og fremmest som debattør, han folder sig ud her. Bogen indeholder ellers ganske forskelligartede tekster, her er ganske korte notater, der kunne ligne dagbogsrefleksioner, lidt indadvendtfilosofiske - og her er længere ting, essayistiske i deres gennemspilning af et tema. Emnerne spænder vidt, men en foruroliget tidsbevidsthed slår igennem, f.eks. i en tekstrække om den modernekirurgis formåen med indoperation af abehjerter eller alskens mekanik. Det er alvorligt og tankevækkende. Men bogen er også morsom og ondskabsfuld, Carsten Jensen har søm i vanten, når han skriverom de nu etablerede »68'-ere« og deres romaner - det er nærmest satanisk. Det er en tankevækkende, underholdende, inspirerende og af og til overrumplende bog, der kan anskaffes som f.eks. John Chr.Jørgensen og J. BondeJensens tilsvarende.