Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Sjælenes Bibliotek


Beskrivelse


Fantasy. Jacob, Emma og Addison er rejst til Victoriatidens London. De skal finde deres kidnappede venner og standse de onde magter, der vil stjæle sælsomme kræfter fra Sjælenes Bibliotek. Men uventede ting sker, kan Jacob være den manglende nøgle til Sjælenes Bibliotek?

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. nov. 2016

af

af

Merete Trap

d. 18. nov. 2016

"Vi har ikke brug for deres vinger". Sådan lyder sloganet på en hverveplakat, fra en person der ikke vil de sælsomme det godt. Tredje og sidste bind i serien om "Frøken Peregrines sælsomme børn". For fantasylæsere fra ca. 14 år.

Jacob, Emma og hunden Addison er undsluppet de onde gejster. Jacob kan tale med hollower, hvilket giver ham en uventet magt. De tre rejser nu tilbage til et viktoriansk London, for at finde deres kidnappede venner. Her møder de manden Bentham, som viser sig at have en helt særlig betydning, ikke bare for Jacob og hans venner med også for Frøken Peregrine. Bentham har opfundet en maskine, der skulle gøre det muligt at forbinde tidssløjfer. Men er Bentham ond eller god og er han til at stole på? Forrest i bogen er forklaringer på gejster, hollower og ymbryner. Bogen er i en gammeldags stil tilsat sort/hvide fotos. Seriens første bind er filmatiseret i 2013.

Dette er en særdeles velskrevet afslutning på en sælsom og bemærkelsesværdig fantasyserie. En fortælling om sammenhold, magt, og ikke mindst om forskellighed, afrundes på fornemste vis. Det er ikke ukompliceret læsning, men for den engagerede læser er der garanti for et overflødighedshorn af sælsom underholdning.

Kan sammenlignes med både C. S. Lewis enestående serie om "Narnia", samt Rowlings serie om Harry Potter, hvor begge serier også har sammenhold i fokus, i bestræbelserne på at bekæmpe onde kræfter.


litteratursiden.dk

d. 16. juni 2017

af

af

Pia Bechmann

d. 16. juni 2017

Afslutningen på trilogien om de sælsomme børn er et bekendtskab værd, trods bump undervejs. Det er en sælsom serie, hvis lige ikke er set før. Ord som særpræget, anderledes og obskur kendetegner trilo...