Bøger / faglitteratur til børn

Sjov med paptallerkener : en male/klippe/klistrebog for hele familien


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. sep. 2005

af

af

Lars Aagaard

d. 20. sep. 2005

Tidligere i 2005 kom Sjov med hænder, en gave til de yngste, som bliver vippet ud af projekterne i de mange krævende, men dog børne-orienterede klip- og hobby-bøger, som fylder både hylder og udlån i landets biblioteker. Sjov med paptallerkener er lige så let og lige så velkommen. Det er dejligt, at der findes en Agnes Ingersen, der tager de alleryngste under sine vinger og finder på realistiske modeller, oven i købet på flere niveauer. For eksempel kan man forenkle, man kan lave flere processer selv, så som store prikker af karton til mariehønen, eller bruge færdiglavede enkeltdele (rulleøjne). Det æstetiske kan man diskutere længe, bare ikke når det som her drejer sig om ting, de yngste magter at deltage i. Resultaterne kan hænges i en snor fra loftet eller hænges på væggen, ligemeget, de vil blive vel modtaget overalt, hvor småbørn har lyst til at træne finmotorikken, som nok er det helt overordnede formål med al aktiviteten. Vi kan lave mariehøne, abe, and, pingvin, koala, elefant, fisk, (og nu bliver det sværere) flamingo, mus, får, gris, nisse, hund, kanin, kat, ko, kænguru, løve, måne, sol, prins, prinsesse, påfugl, skildpadde, snegl, sommerfugl, stork, solsikke, svane, ugle, æbletræ, kalkun, bjørn og krage. Bagest nogle få skabeloner til supplement af de givne runde tallerkenformer. Vejledningerne er lette og udførlige.