Bøger / faglitteratur til børn

Sjov med vinduesfarver


Beskrivelse


Vejledning i maling med vinduesfarver på plastlommer til opsætning på vinduer, spejle m.v., samt maling på tynde plastplader til ophængning.
Side 10-11: Blomster; side 12-15: Klovne; side 16-17: Harer; side 18-21: Bamser; side 22-23: Fugle; side 26-31: Lykønskningskort (med dyr); side 32-33: Heste; side 40-41: Sommerfugle; side 42-46: Fisk; side 47-51: Halloweenpynt (Edderkop, spøgelse, græskar og flagermus); side 54-57: Snemænd; side 58: Bogstaver (Skabeloner).

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. maj 2001

af

af

Susanne Thøfner

d. 8. maj 2001

Vinduesfarver er transparente farver, med hvilke man kan male på plastlommer efter en tegning. Når farven er tør, kan man trække figurerne af. Nu kan de placeres på glatte flader som vinduer og spejle og kan let fjernes igen, eller de kan anbringes på en plastplade og anvendes til ophæng. Den iøjnefaldende bog, der viser mange af sine modeller på det gule omslag, fortæller kort og instruktivt om de forskellige fremgangsmåder og materialer. De mange glade modeller, der i lige høj grad henvender sig til børn og voksne, består bl.a. af klovne, bamser, fugle og alle slags børn og dyr. Alle modeller vises med tydelige skabeloner i fuld størrelse, helsides farvefotos og ret korte opskrifter. Modellerne er udført i klare, rene farver og den samme enkle, venlige streg, som vi kender fra forfatterens mange klippebøger. Vinduesfarvernes vidunderlige verden (2000) dækker samme emne, men henvender sig primært til voksenbibliotekets lånere. Sjov med vinduesfarver henvender sig derimod i lige så høj grad til voksne som til børn fra børnehaveklassealderen, og bogen vil være oplagt til gavefremstilling i fritidsklubber, skolefritidsordninger o.l.