Titlen dækker over en række forskellige former for underholdning og henvender sig, i følge forordet til de 12-17-årige. Den er opdelt i seks afsnit: Optræden. Konkurrencer. Quiz. Fortællinger.Sketches. Blandede idéer. Idéen med bogen er, foruden at give opskrifter/manus til ovenstående underholdningselementer, at inspirere kvikke hoveder til at skabe andre lignende former forunderholdning. Den er udgivet af Spejderforlaget og henvender sig i første række til spejdere til brug ved forældrearrangementer, lejrunderholdning, m.m. Den har, måske derfor, et ret lille format,næsten lommeformat (11,7 x 17 cm), der desværre også har indflydelse på typografien. Teksten er sat med meget små typer, men på grund af dobbelt linieafstand virker den dog ikke så udprægetgnidret. Bogen er illustreret med s/h tegninger i humoristisk/satirisk stil. Opskrifterne og idéerne er anvendelige i skolen ved forældrearrangementer, klassefester eller underholdning i klassenstime.