Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Skadedræberne


Beskrivelse


Chris og Daniel er gode til at dræbe løs i computerspil. Det er straks sværere at dræbe skader i virkeligheden. Men de skal dræbes, for de er skadedyr, mener drengene.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Helle Andersen

2007

En letlæsningsbog på 70 sider med en lix på 14,5. Den henvender sig især til drenge på 9-11 år (2.-4. kl.). Forsidens overdimensionerede skade og de to drenge, der strutter af jagtinstinkter, vil lokke læsere til, og bagsideteksten bekræfter, at drengene anser skader for skadedyr, der kun fortjener at blive udryddet. Bogen er velegnet til læsetræning og fritidslæsning.

Mogens Lyhnes drengehistorie er dialogfyldt, har en læservenlig typografi og er skrevet i et enkelt og klart sprog. Chris og Daniels myrder uhyrer på deres gameboy og snakker Terminatorfilm. Senere ude i byen på Roller Blades bliver drengene irriteret på skader, og de enes hurtigt om at blive skade-terminators. Daniel fører an på forskellige togter, Chris tøver indimellem, men sammen får de afprøvet en pistol, slangebøsser/stenslynger og "seje" stenkast mod de sagesløse fugle. De laver en hemmelig klub, og Emil bliver også medlem. Deres barbariske drengestreger afsløres til sidst, da de bombarderer en skaderede. Patrick Leis, en kendt illustrator til adskillige science fiction, gyser- og splatterromaner, bruger gode effekter herfra i mange af blyant/tushtegningerne og giver således fortællingen en ekstra dimension.

At være ond mod dyr. At lave hemmelige klubber. At følge en vens vilde ideer. Emnerne er velkendte i børnelitteraturen.

Bogen lægger op til debat om vold mod dyr. Og om hvor svært det er at sige fra, når man sammen med andre gør ting, der er rigtig dumme. Den er hurtig læst, og måske også hurtigt glemt.