Bøger / skønlitteratur / roman

Skæbnens time


Beskrivelse


Enkemanden John O'Rourke er forsvarsadvokat. Da han skal forsvare en seriemorder med 7 unge pigers død på samvittigheden, får han sine betænkeligheder, og byens indbyggere er stærkt imod. Kate, hvis søster har været forsvundet i et halvt år, kommer til byen for at lede efter hende og forelsker sig blindt i O'Rourke.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Beth Høst

2007

Denne roman vil kunne værdsættes af Higgins Clark-læsere, af de Danielle Steel-læsere, der godt vil have romantikken tilsat en dosis spænding og så også de af Virkelighedens verden-læserne, der kan lide en happy ending.

Forfatteren er amerikaner, oversættes her første gang til dansk og skriver ifølge hendes hjemmeside, solide spændingsromaner. Historien handler om John, der er advokat og forsvarer i en mindre by. Han er alene med to halvstore børn, Maggie på 12 og Teddy på 14, deres mor er tragisk omkommet ved en trafikulykke. Samtidig er John forsvarer for en gal seriemorder og udsættes for både overfald og ondskabsfuld snak i byen. En ung kvinde, Kate, ankommer midt i dette, hun leder efter sin forsvundne søster, som kunne være et af morderens ofre. Historien har alle underholdningsgenrens bedste ingredienser fx: samlivsproblemer, skyld, rygter i lillebyen, søskende-sammenhold, loyalitet generelt, gode dyreportrætter, da både familiens og Kate's medbragte hund spiller store roller, og så er der en slutning, hvor skruen nok lige får et par ekstra omgange.

Skulle jeg vælge at sammenligne med Danielle Steel, falder det ud til Rice's fordel, hun fortæller glimrende, men har dog en hang til melodrama. Men ikke mere end det er medvirkende til at holde spændingsniveauet.

Det er en yderst handlingssmættet underholdningshistorie, og her er iøvrigt ikke kun glamour og kærlighed, vores heltinde er marinbiolog, og miljøet får også nogle sympatiske ord med på vejen.