Roman om kærlighed, sorg og afmagt og en kvindes søgen efter sin mand, der forsvandt kort efter militærkuppet i Argentina i 1976. For interesserede i den argentiske litteratur og historie.
30.000 blev ofre for diktaturet. Emilia Dupuys mand, Simón Cardosa, var én af dem. Selv var hun datter af en rådgiver for de militære herskere. Simón havde været død i tredive år, da Emilia pludselig finder ham i New Jersey - ligeså ung som da de var nygifte. Via flashbacks fortælles om deres kærlighed og hendes fortvivlede søgen samt et historisk indblik i den korruption og undertrykkelse, militæret benyttede for at holde regimet i hævd. Uddrag af Dantes Guddommelige Komedie bruges som kapitelinddelinger og i lighed med Skærsilden kan romanen også tolkes som en selverkendelse.
En læseoplevelse, der kræver en del koncentration og kreativitet for at regne ud hvem der fortæller hvad. Hovedhistorien drukner næsten i et væld af mindre sidehistorier, hvor man ikke altid er sikker på hverken sammenhæng eller kontekst. Forfatteren selv har en rolle i historien og med hans indblanding bliver det for alvor uigennemskueligt om han er alvidende fortæller eller blot giver historien videre. Emilias søgen efter Simón er også forfatterens søgen efter det land, der forsvandt, men var engang. Deres erhverv som kartografer kan være symbolik for deres lands foranderlige og formbare historie, og bogen er i det store hele åben for mange fortolkningsmuligheder.
Bogen kan i stilart minde om Paul Austers værker.