Bøger / skønlitteratur / noveller

Skæve skrifter


Beskrivelse


H.C. Andersen krydsede kunstneriske grænser og lod sig ikke stoppe af smagsdommere og litterære ledvogtere. Som person kunne han være barnagtig, men som digter var han på jagt efter noget oprindeligt menneskeligt, som taler direkte ind i voksne, moderne menneskers liv. Skæve skrifter samler de sælsomste af hans tekster.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. juli 2011

af

af

Grethe Lorentzen

d. 22. juli 2011

Skæve skrifter kan beskrives som en introduktion til HCA's skrifter i et moderat omfang der egner sig for nybegyndere i HCA og andre interesserede, som vil have en smagsprøve på klenodiet Andersen. Da den oprindelige retskrivning er bibeholdt er denne publikation ikke for læsesvage. Det lille format gør den mindre egnet til biblioteksbrug.

I kølvandet på nyudgivelsen af HCA's samlede skrifter og reviderede udgaver af romaner og rejseskildringer kommer her et udvalg af HCA-tekster, som er samlet af professor ved KU, Finn Hauberg Mortensen. FHM har bibeholdt den originale retskrivning, og teksterne omfatter, ifølge FHM's efterord, nogle af HCA's sælsomste skrifter. Antologien indeholder et udvalg af kendte og mindre kendte eventyr, dagbøger, rejseskildringer og digte. Desuden uddrag af 8 romaner. FHM gør i sit efterord rede for den københavnske dannelsesverden HCA kæmpede for at få indpas i, i en alder af 14 år, og den hårde kritik for barnagtighed han var op imod i årene frem fra blandt andre Søren Kierkegaard.

Det vrimler med HCA-nyudgivelser op til og efter 200 året for HCA's fødsel i 2005, bl.a. nyudgivelsen af HCA's samlede værker. Denne antologi udmærker sig ved at vise bredden og dybden i HCA's værker i et overkommeligt omfang.

Skæve skrifter er en antologi med et udvalg af HCA-tekster i oprindelig retskrivning, som kan fungere som en introduktion til spændvidden i HCA's værker. Det lille format gør den dog mindre egnet til biblioteksbrug.


Weekendavisen

d. 15. juli 2011

af

af

Lars Bonnevie

d. 15. juli 2011


Standart

Årg. 25, nr. 4 (2011)

af

af

Jacob Bøggild

Årg. 25, nr. 4 (2011)