Skagensbillede

Skagen, da Krøyer, Ancher, Locher, Drachmann og de andre malede. Og de lokale fiskede, sloges for eksistensen. Glasruden med modellerne på den ene side, kunstnerne på den anden. Men de mødtesalligevel, hævder Haller i sin fortolkning af perioden, de mødtes via børnene - og i drømmene. Drømme, det fantastiske, naturmystik og det magiske spiller en stor rolle i romanen - efter minebegreber løber det lidt af med Haller, men kan man leve sig ind i det, må det gøre indtryk - og vi andre kan så sagtens acceptere det, fordi romanen i sin helhed er så fascinerende. Der er megenkunstnerproblematik i bogen, både set som kunstnernes problemer med de (kendte) billeder, Haller går ind i af og til - og som den undertrykte trang til udfoldelse blandt de lokale. Stærkest ogcentralt i skildringen står fiskerkonen Ingeborg, hendes drama: børnene der dør, barnet hun ombringer, hendes selvmord - og hendes kunst: en billedvæv-ning. Man behøver ikke være bidt af kultenomkring de i disse tider såvoldsomt opmytologiserede skagensmalere for at finde Hallers behandling af de kendte folk spændende - for de lever menneskeligt i bogen, lokalbefolkningen ligeså. Ognaturen, sandet, havet. Lidt krævende at læse, men en god bog - Hallers bedste til dato.

Læs hele vurderingen

Bent Haller har skrevet en anderledes roman om Skagen og virkeligheden bag de berømte malerier Vi har læst en masse om Skagen fra slutningen af 1800-tallet, hvor malerne strømmede til stedet for at u...

Læs anmeldelse