Skakkens historie : spillet, kulturen, mestrene

Indbydende bog om skakkens historie, om kendte skakpersonligheder og om skakspillet som kulturelt fænomen. Der findes selvfølgelig et væld af andre skakbøger, der også har afsnit om spillets ide og historik, og der findes flere biografier om fx en Fischer eller en Kasparov, ligesom netop Peter Dürrfeld foruden flere instruktionsbøger har skrevet fx 12 skakmyter fra 2000. Men denne bog er den første danske bog, jeg kender, som på denne interessante måde favner skakspillet bredt netop som kulturelt fænomen. Første afsnit karakteriserer skak som "det fredelige krigsspil" og fortæller om spillets oprindelse og historie. Gennem afsnittene kan man møde personligheder som Wilhelm Steinitz, der selv hævder at være den første verdensmester i skak i 1866. Der er det cubanske naturtalent Capablanca eller hvad med "Skakkannibalen Aljechin". Her er russiske virtuoser i skak, omhyggelige armenere, "Levemanden fra Leningrad", "Fænomenet Fischer" og "Sovjetstatens duksedreng", Anatolij Karpov. Bogen igennem er teksten krydret for skakkendere med betydningsfulde partier og diagrammer over spil. Der er lidt langt mellem nyudgivelser om skak, og denne er en god lejlighed til at støve hylden af og evt. supplere med denne titel, som måske nok mest er for skakkendere, men som jeg tror også vil kunne skærpe interesse selv hos en ren skaknovice.

Læs hele vurderingen