Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Skal vi vædde?


Beskrivelse


Dagbog fra drengen Harvey om skolen og som stifter af spilleklubben Vovehalsene, hvor eleverne vædder om lærerne mærkværdigheder.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. apr. 2009

af

af

Inger Søndergaard

d. 15. apr. 2009

Drenge fra 11-års alderen kan her fornøje sig over en sjov skoledagbog. En mellemting mellem en moderne udgave af børnelitteraturens klassiske skolehistorier og det man kunne kalde præpubertetsdrenges svar på chick lit-genren.

Harvey keder sig i skolen og pepper den lidt op. Han og hans bedste ven Georg begynder at indgå væddemål om lærernes mærkværdigheder. Det udvikler sig og de stifter den hemmelige spilleklub Vovehalsene. Spillefeberen på skolen bliver større og større, men da der bliver penge indblandet kommer det ud af kontrol. Dagbogen følger et par måneder i Harveys liv i skole og hjemme hos forældrene og storesøster. Den er skrevet med stor skrift og er let læst i talesprog fuld af ikke anstødelige skoleslangudtryk. Historien bliver på den måde et lidt langtrukket stand up-show med vandede vittigheder, sjov og selvironi over venskaber, piger, skolen og forældrene. Skolekulturen og miljøet virker lidt fremmed for danske drenge, men der er nogle identifikationsmuligheder for drenge, der ligesom Harvey lægger større vægt på menneskekundskab og at have det sjovt end de boglige værdier. Den engelske forfatter er oversat med flere drengebøger i gyser-, spændings- og fantasy-genren samt Hvordan du opdrager din mor og far, 2007.

Bogen minder både i stil og indhold om forfatterens Hvordan du opdrager din mor og far, 2007.

Til uhøjtidelig og sjov læsning for drenge i alderen 10-13 år, men den efterlader ikke uslettelige spor.



Informationer og udgaver