Stor, anderledes slægtsroman af meget velanskreven norsk forfatter. På dansk senest Renhedens pris (1993). Hovedpersonen er Idun, 56-årig forfatter, før omstrejfende stofmisbruger, nu psykiatrisk patient. Gennem læsning af efterladte dagbøger præsenterer hun en broget familiekrønike med hovedvægt på faderen, bondestudent og præst samt morfaderen, der blev skibsreder. Iduns opvækst tynges af faderens efterkrigsdom for landsforræderi. Hun føjer selv spot til skade ved at blive gravid som 17-årig med en ung jøde, familien har huset. Barnet bortadopteres, og Idun føjter de næste mange år rundt i Europa indtil familien tvangsindlægger og umyndiggør hende. Skammen har mange ansigter. Trådene samles mod slutningen, hvor Idun ved sammentræf af forskellige begivenheder får genoprejsning. Romanen skifter mellem flere fortællervinkler og sprogtoner, afhængigt af hvilken person og tid, der er under behandling. Iduns lakoniske og selvironiske nutidige betragtninger spiller flot sammen med den mere klassiske tone i faderens og bedstefaderens afsnit. De karske og barske skæbner flettes sammen som et koncentrat af det 20. århundrede. Den stofrige, velskrevne og velkomponerede roman kan absolut anbefales til læsere, som vil have lidt mere end blot underholdning.
