Skildring af de skandinavere, som tog til Congo i perioden 1878-1904, blandt de 921 personer var der mange officerer fra Danmark, Sverige og Norge. Bogen indeholder en del fotos af disse officerer. Det danske krigsministerium blev af den daværende Generalkonsul for Skandinavien for den uafhængige Congostat,friherre Schwerin, kontaktet, idet Schwerin ønskede at hverve danske officerer til tjeneste i Congo. I ministeriet ville man ikke have noget med sagen at gøre, hvorfor oberstløjtnant H. Jenssen-Tusch, redaktør af Militært Tidsskrift 1896, fik samme henvendelse, hvilket afstedkom en notits i sidste nr. samme år. I Tidendes nr. 16 af 15. juli 1897 offentliggjordes de ændrede betingelser ved offficerers antagelse i den daværende congolesiske hær.