Atomalderen er den etikette mange hæfter på nutiden, andre kalder den barnets århundrede (måske bortset fra et enkelt kvindeår), hvorimod F. C. føler, at vi lever i behandlingens tidsalder med et deraf følgende ideologibehov. I Carlings behandlingsideologi opstilles 3 hovedmål for terapien: 1) Skabe mulighed for selvbestemmelse. 2) Bane vej for jævnbyrdige forhold til medmennesker. 3) Give oplevelsen af at fungere. Han er naturligvis ikke modstander af behandling som sådan, blot skal den være mere proces- end produktorienteret. Den skal åbne for udfordringer og ikke være domineret af krav. Bogen bygger på samtaler med behandlere af mange slags (læger, specialpædagoger, fysioterapeuter, psykiatere m. fl.) og et par politikere med speciel interesse for behandlingsproblematikken. I disse interviews har F. C, der selv er hjerneskadet, på overbevisende måde formået at trække de mere negative sider ved behandling frem til en nødvendig debat.