"Uden sang dør verden" er kernen i den indianske myte om Skildpaddens sang, der er rammefortælling for den norske musikprofessors nye musikvidenskabelige bog, der både i indhold og form er beslægtet med hans Det musiske menneske, der kom på dansk i 1992. Bogen er et modspil til "målstyringstyranniet", hvor alt i stigende grad skal måles og vejes kvantitativt, det gælder som en tendens i samfundsviklingen og mennesker imellem. Forfatteren ser udviklingen ske også i hans egen universitetsverden med strategisk planlægning, individuel målstyring o.lign. Bogen bygger i høj grad på en foredragsturne med bogen Det musiske menneske og er en kaleidoskopisk rejse med massevis af eksempler på, hvordan det musiske element kan være en forløsende kreativ katalysator; her er f.eks. historien om den slidte, anonyme tysklærer, der via sin elegante dans og en stak 78'er plader voksede som underviser. Et budskab jeg ser er, at forveksler vi kvantitet med kvalitet, så taber vi det uforudsigelige og ukontrollerbare, og så stummes sangen i mennesket og verden. En sympatisk, opløftende, dejlig bog at læse, velskrevet fra en farverig musikprofessor, der har noget på hjerte og noget at formidle. Også til opgavebrug fra godt gymnasieniveau.