Når man er skildpadde og ønsker sig et salathoved til fødselsdag, er der ikke noget ved at få gaver, som kun afspejler giverens egne interesser. Løven giver kødben, næsehornet mudder til bad osv. Kun musen, der på sjettesidste side kommer puklende med et salathoved, har forstået sagen: at give med omtanke og kærlighed. Moralen er i orden - og det er teksten og illustrationerne også : Fornuftig tale i modsætning til så mange småbørnsbøgers sprog og klare, store billeder, som de små børn kan opfatte. Kan anbefales skolebiblioteker på skoler, hvor man har børnehaveklasser.