Knight er et ødelagt menneske og en rasende skinhead. Men da den forskræmte og alt for tynde 15-årige Punk får skabet ved siden af hans på Peach State High School starter en vanvittig, blodig og intens kærlighedshistorie. Rå, amerikansk generationsroman for voksne læsere fyldt med sex, fortvivlelse og stoffer.
Punk er fast besluttet på, at den sorte og alt for lækre Lance Hightower skal få øjnene op for hende. Hun skyr ingen midler, om så hun skal sulte sig, barbere håret af og stoppe BH'en ud for at ligne alt andet end en forskræmt 15-årig high school pige, der endnu ikke har prøvet alle de stoffer, der deales på skolen. Men først da hun møder den utilnærmelige skinhead, Knight, får hun øjnene op for de ekstreme følelser, der kan gemme sig i en ung, forhærdet fyr. Med stofsælgende bandemedlemmer, teenagegraviditeter og trailer park trash som baggrund, hvirvles Punk ind i en rå verden fyldt med sex, stoffer vold og vanvittig forelskelse.
Stærkt og foruroligende ungdomsportræt, som virkelig blotter sjælen på både hovedpersonerne og læseren undervejs. Det er hjerteskærende, ondt, sexet og livsbekræftende på en og samme tid. Dette er beskrivelsen af den første af de 4 fyre, som B.B. Easton også fortæller om i 44 kapitler om 4 mænd : roman.
Læs også Ginger Scotts Cry Baby : roman.