Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Skjult

Del 10 af Nattens hus

Beskrivelse


Vampyrernes "Højeste Råd" har endelig opdaget Neferets ondskab, så Zoey og de andre i "Nattens Hus" kan få hjælp til at bekæmpe hende. Neferet prøver at starte en krig mellem mennesker og vampyrer, og hun spreder endnu engang frygt og rædsel omkring sig. Kampen er i gang: Kan Lys nogensinde besejre Mørke?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. nov. 2012

af

af

Lone Rahbek Christensen

d. 29. nov. 2012

Skjult er den længe ventede 10. del af fantasy-serien Nattens hus. Bogen henvender sig til fantasy-læsere fra 14 år, især piger. Serien skal læses i rækkefølge, for relationerne imellem seriens mange personer er indviklede. Nattens hus-serien har pt. solgt over 10 mio. eksemplarer i 39 lande, så dette nye bind vil formidle sig selv.

Skjult starter umiddelbart efter bind 9's afslutning, og hele bogen foregår i løbet af få dage. "Det Højeste Råd" har endelig fået kendskab til Neferets ondskab, så 16-årige Zoey og resten af vampyrskolen "Nattens Hus" kan få hjælp til at bekæmpe hende. I starten af bogen sætter Neferet ild til staldene i "Nattens Hus", men ingen kommer til skade. Neferet prøver derefter at starte en krig mellem mennesker og vampyrer ved at fortælle usandheder om vampyrernes gerninger, og hun kidnapper Zoeys bedstemor. Alt ender heldigvis godt, i denne omgang. Historiens kapitler fortælles på skift af forskellige personer, og der er mange relationer og intriger at holde styr på. Serien skrives af P.C. Cast og hendes datter Kristin Cast. Sproget er romantisk og højtideligt, men samtidig også nutidigt med moderne begreber, slang og bandeord.

Der findes efterhånden mange moderne vampyrfortællinger - bl.a. serierne Twilight og The vampire diaries.

Skjult vil blive slugt af seriens mange trofaste fans og er et udmærket bud på en moderne vampyrfortælling med romantik, mystik, teenagerelationer og high school-atmosfære.