Bøger / faglitteratur / vejledninger

Skøn som du er


Beskrivelse


Fokus på at blive skøn som man er ved at finde og fremhæve sine fortrin, fremfor at foretage ændringer via kirurgiske indgreb. Med tips om bl.a. tøj- og farvevalg.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Kirsten Marie Hansen

2007

Bogen er skrevet til kvinder i alle aldre og størrelser. Der er tale om en livsstilsbog med råd om tøj, krop, make up og tilbehør. Formålet er ifølge forfatterne at hjælpe enhver kvinde til at føle sig som en rigtig kvinde uanset højde, drøjde, alder og øvrige fremtoning.

Titlen Skøn som du er har navn efter et tv-program af samme navn. Forfatterne er hhv. stylist og journalist. I forordet forklarer de lidt om deres tilgang til emnet samt vigtigheden af at få formidlet bogens budskab. Kapitlerne omhandler tøj, accessories, makeup & kropspleje samt rare råd. Afsnittene om tøjvalg udgør størstedelen af bogen og tager afsæt i forskellige kropsformer og de ønsker man kan have om at fremhæve eller skjule visse træk. Bogen er krydret med inspirerende fotos af alle typer kvinder, både af- og påklædte.

Man kan finde mange titler om livsstil og skønhedspleje, men ifølge forfatterne manglede der et seriøst opslagsværk, som på humoristisk vis kan guide kvinder til, hvordan de bliver skønne som de er, og dermed opnår større tilfredshed med egen krop trods eventuelle fejl og mangler.

Bogen kan bruges som et skridt på vejen til et bedre selvværd, idet den giver mange fif til at aflede opmærksomheden fra ufordelagtige former og i stedet fremhæve sine flotte træk ved hjælp af bl.a. tøj- og farvevalg. Budskabet, at alle ved hjælp af smarte kneb kan lære at fokusere på deres mest charmerende sider, virker som en bedre vej til større selvtilfredshed end ændringer via kirurgiske indgreb.