Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Skønnest


Beskrivelse


Fantasy. Den forældreløse Aza har komplekser over sit udseende. Til gengæld har hun pragtfuld sangstemme, den fører til at hun hvirvles ind i et net af intriger, da en anden vil misbruge hendes talent.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Ulla Møller

2007

En moderne tolkning af eventyret om Snehvide. Piger fra 12 år der hungrer efter romantik og fantasy vil elske den. Bogen har en indre sammenhæng med forfatterens Ella, den fortryllede. Handlingen udspilles i begge bøger i kongeriget Ayortha, og hovedpersonen Aza er ven med Ellas søster, men bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.

Udover den biografiske fortælling Davids nætter der tager afsæt i hendes fars historie, har den amerikanske forfatterinde skrevet en række eventyrromaner for børn og unge. Den forældreløse Aza har komplekser over sit udseende, til gengæld bjergtager hendes sangstemme enhver. Da hun uforskyldt bliver hvirvlet ind i et net af intriger, hvor en anden vil drage fordel af hendes talent, vokser hun i modenhed og erkender at udseendet er mindre væsentligt end mange andre menneskelige kvaliteter.

I lighed med andre af forfatterens romaner er inspirationen hentet i kendte, klassiske eventyr eller fortællinger. Det gælder fx den prisbelønnede debutroman Ella, den fortryllede der rummer et askepotmotiv og det gælder Det magiske æg der har hentet sit forlæg i Barries beretning om Peter Pan og Ønskeøen. Denne titel giver læseren associationer til Snehvide, men tematisk er der også sammenfald med Den grimme ælling.

En udviklingsroman fuld af sang, romantik og eventyrstemning, hvor læseren følger Aza frem mod et nyt selvværd og en erkendelse af, at hun er enestående.



Informationer og udgaver