Spændende "Du er selv hovedpersonen"-bog om talentshows og stjernedrømme - for børn på 6-10 år, nok mest piger.
Pigen Alberte skal til audition på et kendt talentshow, og læseren skal undervejs i bogen træffe de rigtige valg og løse en række opgaver, for at Alberte får opfyldt sin stjernedrøm. Der er 20 store dobbeltopslag med illustrationer. På hver side er en kort tekst, og man stilles overfor 2-3 valg, som fører videre til en ny side i bogen. Derudover er en række mindre opgaver på siderne. Man skal fx finde bestemte personer, finde genstande som skiller sig ud og afkode en besked. Der er løsninger på sidste side. Bogen er oversat fra fransk.
Bogen er en blanding af en "Du er selv hovedpersonen"-bog og en opgavebog, og historiens hovedvægt ligger i billederne. Opgaverne er ret nemme, og illustrationerne er farverige og detaljerede. Bogen vil blive populær hos alle, der selv har stjernedrømme eller kan lide talentshows. Den matcher fint tidens mange talentshows, som fx "X-Factor" og "Voice".
I serien findes også Junglen med de 100 fælderBrandmændene og de 50 overraskelser og Brandmændene og de 50 overraskelser af samme forfatter. Sidstnævnte henvender sig til lidt yngre børn pga. de lidt nemmere opgaver og kortere teksterI serien findes også Junglen med de 100 fælder og af samme forfatter. Sidstnævnte henvender sig til lidt yngre børn pga. de lidt nemmere opgaver og kortere tekster.