Efter en generel introduktion til landet følger beskrivelser og turforslag i fire hovedområder: Lavlandet, Højlandet, Orkney- og Shetlandsøerne samt Hebriderne. Mange turforslag er tematiskprægede: "Malt-whisky ruten, "I Robert Burns fodspor" etc., og der er masser af nyttige informationer om skuepladserne for Skotlands brogede historie og f.eks. om dyre- og planteliv. En del direkteoversættelser af fuglenavne fra engelsk er mindre heldig (ex.: kortøret ugle i stedet for mosehornugle). Selv om Døygaard er kendt cykelskribent, anbefaler han toget som transportmiddel i Skotland,og der er mange tips om atraktive jernbanestrækninger. Bogens kortskitser er meget lidt detaljerede, så man er nødt til at have et godt Skotlandskort ved hånden under læsningen. De mange sort/hvidefotos er dels forfatterens egne dels fra British Tourist Authority, hvis omfattende pjecemateriale tilsyneladende har været en kilde til bogen. Bagest er der litteraturliste, register ogadresseliste overorganisationer, rejsebureauer etc. Bogen vil især være værdifuld ved ferieforberedelsen og supplerer på udnærket vis Turen går til Skotland, der er mere præcis i sineturbeskrivelser, men ikke har så meget baggrundsstof.