Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Skrækkelina


Beskrivelse


Billedbog. Den midaldrende, kreative livsnyder Skrækkelina, beslutter sig for at finde en ægtefælle. Bryllupsrejsen går til New York til hendes hidtil ukendte halvsøster, sopranen Heather. Efter nogle hektiske dage længes parret hjem til freden og roen.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. feb. 2012

af

af

Ulla Møller

d. 29. feb. 2012

En billed- og oplæsningsbog for børn, men måske især for voksne, der kan lide en lidt skæv fortælling med fine illustrationer.

Forfatter og illustrator er uddannet ved Aarhus Kunstakademi som henholdsvis keramiker og billedkunstner. Begge er tilknyttet Børneværkstedet samme sted. De fortæller historien om livsnyderen Skrækkelina, en kreativ, farverig, midaldrende kvinde. Hun er helt sin egen, alligevel beslutter hun sig for at finde en ægtemand. Bryllupsrejsen går til New York, hvor Skrækkelina og hendes mand, Pusling, møder den berømte sopran Heather, der er Skrækkelinas hidtil ukendte halvsøster. De tilbringer nogle hektiske dage i Heathers selskab, før de vender hjem til freden og roen. Billedsiden består af fine akvareller. Historien er noget inhomogen og usammenhængende og meget voksen i sit sprogbrug og sin humor. Det er tvivlsomt om børn vil synes om fortællingen om den modne kærlighed, mens nogle voksne vil værdsætte bogen for dens vellykkede illustrationer, det lækre papir og den håndsatte tekst.

Tematisk ligner historien Annefanden : den forelskede heks, 2001, der dog charmerer ved en helt speciel form for humor i både tekst og tegninger. Andre billedbøger om kærlighed og forelskelse mellem voksne hovedpersoner er bøgerne om Hr. Skaldemus og om Valentino Pindsvino.

De færreste børn vil interessere sig for historien om en kvinde i "panikalderen", og bogen er nok i højere grad en illustreret novelle for voksne end en billedbog. Det er billedsiden, der bærer bogen.