Bøger / skønlitteratur / roman

Skrevet i sneen


Beskrivelse


Om et middelklassepar i en lille provinsby udenfor Horsens, der kæmper for at få et barn.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. nov. 2015

af

af

Lotte Klemens Thomhave

d. 26. nov. 2015

Roman om et middelklassepar i en lille provinsby, der kæmper for at få et barn. For voksne med interesse for emnet.

Bogen er en realistisk roman, der handler om et par, der kæmper for at få et barn. De bor i en lille provinsby udenfor Horsens, hvor man hilser man på hinanden ved fornavn. Lotte er 31 år og gymnasielærer, Alexander er præst og nærmer sig de 40 år. Hun er opsat på, at de skal blive forældre, og han tøver. Bogen bliver fortalt i 3. person, mest med udgangspunkt i Alexanders oplevelser. Historien dvæler ved hverdagens mange gøremål som indkøb, gåture og sociale sammenkomster. Børn dukker ofte op som samtaleemne i parrets mange dialoger med byens indbyggere, venner og kolleger. Da Lotte endelig bliver gravid, er der fare for, at hun ikke kan beholde barnet. Angsten for om det vil lykkes bliver nu omdrejningspunktet i fortællingen. Forfatteren har tidligere skrevet bøger i fantasygenren. Bogen er første bind i en planlagt serie på tre.

Forfatteren er en dreven fortæller, og temaet omkring børn og parforhold er bestemt vedkommende. Alligevel kommer læseren aldrig ind under huden på Lotte og Alexander. Vi kan ikke mærke deres smerte, og på den måde bliver bogen aldrig rigtig interessant.

Morten Brask har skrevet en intens psykologisk roman, En pige og en dreng., om et par, hvor kvinden brændende ønsker sig et barn, fortalt fra den mandlige hovedpersons perspektiv.