Bøger / faglitteratur / vejledninger

Skriv en festsang


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. nov. 1996

af

af

Torben Wendelboe

d. 26. nov. 1996

De mange, utrolige eksempler på stort set uforståelige eller usyngelige festsange, der ofte glemmes i bibliotekets fotokopimaskine, fortæller mig, at der er brug for en bog som denne, der ellers ikke gør festsangen til en kunstart. Der er dog nogle gode råd: lav research, vælg melodi med omtanke og lav maskevers, pas på versefødderne, vær morsom men pas på ikke at være plat, pinlig eller stødende - og stjæl så i øvrigt med hænder og fødder fra andres sange. Bogen giver eksempler på arbejdet med og forbedringen af lejlighedssange, og der er en række sange til forskellige standardlejligheder til fri afbenyttelse; de kan genbruges med relativt få tilpasninger og ændringer. De er ikke geniale, men anvendelige. Jeg synes, sproget i mange af sangene er lovlig "kroget" med omvendt ordstilling osv. På det felt foretrækker jeg Jesper Jensens Skriv en sang, 1987, som er en virkelig god skrivevejledning. Men hvis man mangler den eller mangler et supplement til den eller til f.eks. også Henning Kragh Pedersens Rimsmeden, 1978, eller Finn Dreibeks Forfatterhåndbogen, 1987, kan Alsings bog gøre nytte.



Informationer og udgaver