I begyndelsen af 1980'erne udkom fire bøger i sort/hvid om Skrumpen fra det ydre. Børn og forældre hørte og så serien i deres dengang sort/hvide fjernsyn. Skrumpen er skabt af Gunnar Wille. Nogle år senere 1987-1988 indtalte Gunnar Wille de to første bind på kassettebånd. Bøgerne er blevet læst, hørt og set gennem mange år i børnebibliotekerne. Nu hvor de oprindelige bøger samler støv på hylderne eller er på vej i magasiner, udkommer de to første bind i moderniserede udgaver fulde af farver. Lydbøgerne er indlagt som cd. De syrede fortællinger om rumvæsenet Skrumpen, der mener jorden er for kedelig og mangler farver og striber, og som i Skrumpen fra det ydre rum har uddelegeret opgaven til drengen Gustav, mod hans egen vilje. I Skrumpen - rejsen til Snuq lander Skrumpen, Gustav og Gustavs oldebarn Herold på Skrumpens planet, hvor både raket og skrumpen går i opløsning. Gustav dør, og Herold bliver hans efterfølger og den ny helt. De skøre historier er fulde af mærkværdige og fornøjelige lyde. Der er noget eviggyldigt over bøgerne, men især nutidens børn vil finde dem lidt 80'er agtige, fx når der bruges ord som bolle, og vi ser Gstav som en gammel nøgen mand. Bøgerne med cd er fine til oplæsningshygge og fælles lytning, hvor det nok især vil være 80'ernes børn og forældre, der vil fornøje sig over at præsentere Skrumpen for deres børn og børnebørn fra 6 år.