Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Skyd dig igennem! sagde oldefar


Beskrivelse


Anne er 5 år. Hendes oldefar er senil og bor på plejehjem. Alligevel er Anne og oldefar gode til at forstå hinanden. De leger sammen, og af ham lærer Anne om sin slægt. Da hendes forældre ikke vil besøge oldefar, tager Anne sagen i egen hånd.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Jens Verner Nielsen (skole)

d. 18. dec. 2018

Den lille roman er en dejlig lang oplæsningshistorie for børn omkring skolestarten, der gerne vil have en rigtig 'kapitelbog'. Med stor forståelse og medfølende varme skildres den 5-6-årigeAnne, hendes usikkerhed som enebarn i en moderne, fortravlet familie, hendes skiftende følelser for og tanker om de underlige voksne i året omkring starten i børnehaveklassen. Men helt i centrumstår hendes forhold til den senile oldefar på plejehjemmet, som uden selv at vide en snus om ret meget, bliver katalysator for Annes stigende forståelse for den utilnærmelige voksenverden.Synsvinklen er konsekvent Annes, og alt vendes i hendes kringlede, lille hjerne. I et helt enkelt og naturligt sprog skabes klare billeder med humor og medfølelse. En mundret dialog rammer så flotog aldeles troværdigt de småabsurde og meget rørende 'samtaler' mellem den senile mand og pigen. Bogen er et fund til klog og fornøjelig oplæsning omkring skolestarten, og den kan senere selvlæsesfra omkr. 3.-4.klasse, hvorAnnes oplevelser og tanker og fornemmelser stadig kan genkendes. Næsten hvert opslag har en s/h tegning, der med sprælske udtryk og livlige overdrivelser fint rammerhistoriens varmende humor.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Else Lerche

d. 18. dec. 2018

Forf. udgav senest Isenglens søn 1995. Her er hendes første højtlæsningsbog. Hovedtemaet er det varme og gensidigt givende og livsbekræftende forhold mellem ca. 5-årige Anne og hendes senile,svagelige oldefar. At ikke alt i handlingen synes lige sandsynligt, er i den forbindelse underordnet. Annes forældre ser intet formål med at besøge oldefar på plejehjemmet; men Anne kan med sitbarnesind finde ind til ham, og passes hos ham, når mor er på kursus. Da Anne begynder skolen, ser hun mindre til ham, men tager sagen i egen hånd, og familien er hos ham, da han dør. Teksten erskrevet i et mundret, frisk dialogfyldt sprog. Uden at udlevere den senile gengives bl.a. hans brudte tankegang, og gennem sproget opleves Annes stædighed og livsglæde. At hun indimellem opfattervisse talemåder bogstaveligt er ganske sjovt, men kan virke lidt påklistret. Især Anne og til dels oldefar er beskrevet levende, de øvrige personer står svagere, fx er forældrene nærmest karikeredetyper. Et plus forbogen er D.K.s herlige ill., der går flot i spænd med teksten, trykt i en behagelig sats. Indtrykket fra forsidens ill. og titel er en livligere oldefar, end bogen kan levere.Men børn fra 5 år vil ikke føle sig snydt. De får en livlig historie, vil synes om Anne og få et positivt forhold til gamle mennesker.


Weekendavisen

d. 1. dec. 1995

af

af

Damian Arguimbau

d. 1. dec. 1995