14. del af Skyggen over stenbænken tager Gripe konsekvensen af sin stædige trang til at finde »... hensigten med alt det, som ligger under overfladen.« Historien er uden megen ydre handling oger snarere en sjælelig tilstandsbeskrivelse af Carolin, angiveligt skrevet af C. selv. Bogen er kompositorisk indviklet. C. beskriver i 3. person sine tanker, vekslende med filmmanuskripter ogbreve mellem de to dele af C., Saga = sjælen, det underbevidste og Carolin = overfladen. Tiden er 1. verdenskrig og C., som er skuespiller, starter en undersøgelse (denne bog) af sit liv for atfinde et mønster, sin skæbne. Da det ikke er den ydre virkelighed, der interesserer Carolin/Gripe, fortælles det, der faktisk sker ligesom rent en passant. Arbejdet på teatret hører vi f.eks. intetom, kun den ensomme, indforståede søgen indad i rollen. Sammenholdt med en endeløs kredsen om begrebet Skæbne, religiøsitet og symboler, gør det romanen tung, indelukket og (jeg nænner næsten ikkesige det om Gripe)kedelig. Forlaget angiver læsealderen fra 14 år. Det tror jeg ikke på, men for belæste, sværmeriske piger fra 16 år, vil der muligvis være nogle strenge, der klinger med denundertiden hudløse beskrivelse af ung selvoptagethed, som romanen også kan læses som en studie i.