Selvom Alvtegen er skandinav og angiveligt skriver kriminalromaner, skal man ikke fristes til at anbefale hendes bøger til de samme, som læser Marklund og Läckberg. Nærmest tværtimod. Denne er til de læsere, der kan fordybe sig i sorte og skarpe profiler, med skæbnebestemt og uundgåelig kurs mod tragedien, og til de læsere, der sætter pris på et præcist og velslebet sprog.
Dette er en slags nr. 4 i udgivelsesrækken med Savnet, Bedrag og Skam fra 2002, 2004 og 2005, alle handler de om skæbner, der pga. en kærlighedsløs opvækst er ude af stand til at leve et liv. I denne har vi en tilbedt svensk nobelprismodtager i litteratur som centrum, han sidder stum og lam efter en hjerneblødning, konen er ved at smuldre af alkohol og bitterhed, sønnen rejser landet rundt som karismatisk foredragsholder om faderen, og piner hjemme sin kone med en total afsky for enhver nærhed. Han skal dog lige lade op i uforpligtende éngangsforhold på hver foredragsrejse. Der antydes adskillige sorte skygger i fortiden hos de to par. Ved historiens start er den gamle husholderske netop død, og da man finder frem til arvingen, en ung mand med en traumatisk hittebarnsfortid, starter afdækningen af grusomhederne.
Alvtegen har, som i de andre i "serien" om menneskelig uformåen, udtænkt et uhyre veldisponeret og spændende plot.
Dette er en psykologisk tristesse-thriller af den kulsorte slags.