Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Skyggemesteren


Beskrivelse


Tim er bange for mange ting - både Blodmanden under sengen og klassekammeraten Hvid. En dag lærer Tim at kontrollere skyggerne, og han beslutter sig for at give Hvid en lærestreg.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. okt. 2010

af

af

Pia Boisen Michelsen

d. 15. okt. 2010

Hollandsk letlæst bog om drenge, mobning og gys fra 9 år (lix 23).

Tim er lige flyttet, og monsteret under sengen - Den Trehovede Blodmand - er flyttet med. For at gøre alting værre ser bøllen Hvid sig ond på Tim, og han må flygte ind i "Det døde hus". Her finder han en gammel bog med nogle mystiske råd. En sen aften bliver plageånderne for meget for Tim. Men efter et kig i bogen går det op for ham, hvordan han kan kontrollere skyggerne, herunder Blodmanden. Han overvinder sin angst og beslutter sig for at give Hvid en grum lærestreg. Spændende letlæst historie om et desværre meget aktuelt emne. Teksten er trykt med rummelige typer og består hovedsagligt af korte hovedsætninger med en del talesprog. Ind imellem kræver det lidt koncentration at adskille Tims virkelige verden og fantasiverden, ligesom skyggekonceptet til tider kan virke en lille smule abstrakt. Løsningen med at tage hævn er måske ikke den mest pædagogiske, men mon ikke målgruppen er klar over dette. Illustrationerne består af blyantstegninger i en lidt firkantet naivistisk stil, som er farvelagt med varme jordfarver.

Bogen ligger tæt på fx Morten Dürrs bøger om mobning En lort med tusind ben, 2010, og Djævledukken, 2009, men har ikke helt det samme flow og spændingskurve.

Letlæst bog om mobning med et tvist af gys. Spændende historie, når man lige har fanget konceptet med Blodmanden og skyggerne.