Bogen henvender sig til læsere med interesse i danske indvandrer-jøders historie, men bogen er også en stærk indvandrerkvindes historie.
Bogen er en dagbog skrevet af en ukrainsk/dansk jøde, og den er oprindelig skrevet på jiddisch. Ethel Gelfer er født og opvokset i Ukraine, men hun må flygte til Danmark med mand og børn, da jødeforfølgelserne bliver meget voldsomme. Bogen er skrevet omkring hendes sølvbryllup i 1925 og fortæller om opvæksten i trygge rammer, traumerne omkring jødeforfølgelserne, flugten og det hårde men trygge liv i København, hvor livet fyldes af familie, arbejde og det store engagement i det jødiske foreningsliv. Ethel dør i 1939, inden hendes familie må opleve endnu en forfølgelse. Bogen er redigeret af Ethels barnebarn, og den er illustreret med billeder fra Ethels liv.
Morten Things biografi Min mors historie, 2009 fortæller historien om en efterkommer af russiske jøder, som kom til Danmark.
Bogen fortæller en historie om jøders lidelser før 2. verdenskrig, og selvom bogen indimellem er lidt indforstået, er det en utrolig beretning om en stærk indvandrerkvinde.