Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Skyggen i skoven

Del af Grumme gys

Beskrivelse


Under et motorstop ude i ødemarken slår Jason og hans far lejr for natten. Ved bålet fortæller faren en sandfærdig og uhyggelig historie. Jason falder i søvn, og da han vågner midt om natten, er faren væk. Jason må begive sig ind i den mørke skov for at finde faren.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. juli 2010

af

af

Marion Tirsgaard

d. 22. juli 2010

Letlæst gyser til de 9-12-årige, som er lidt læsetrætte og måske har svært ved at læse. Kan også bruges til læsesvage unge. Velegnet til frilæsning.

7. bind i Flachs' letlæste serie Grumme gys. Jason og hans far skal på telttur i ødemarken, men de får motorstop og må slå lejr for natten. Ved bålet fortæller faren en uhyggelig historie, som han påstår, er sand. Jason falder i søvn, og da han vågner midt om natten, er faren væk. Jason begiver sig ind i skoven for at finde sin far, som er blevet forvandlet til en statue af en kæmpeedderkop. Det lykkedes heldigvis Jason at befri faren, og bogen ender godt. Teksten er letlæst med stor skrift og meget direkte tale. Der er ikke angivet let eller lix tal. De sort/hvide stregtegninger er meget mørke, hvilket giver bogen en uhyggelig stemning, men de formår ikke helt at give historien karakter. Forfatter har også skrevet Mumien ved midnat i samme serie.

Jeg synes der findes bedre gyserserier til målgruppen fx Koldt Blod og Zoom ind. Gys. Niveaumæssigt er denne på linje med Let-gys serien men med flottere layout og illustrationer.

Lidt gennemsnitlig gyserhistorie til læsetrætte børn, måske især drenge. God til dem, der gerne vil have en kort gyserhistorie, der ikke er alt for uhyggelig. Forsiden sælger ikke helt varen men til gengæld er bogen hardback og minder om en rigtig bog, og det er altid et godt salgsargument. Fra 3.-4. klassetrin og op.