Mathias har brug for ro i sit liv og tager til den lille provinsby Mundstrup. Men der er noget mystisk ved den lille by, og Mathias har måske kortere tid til at regne ud hvad det er, end han selv tror. For dem der kan lide humoristiske gysere med masser af referencer til de klassiske fortællinger fra H. P. Lovecraft. Kan læses fra ca. 13 år og opefter.
Der er gået "ged" i Mathias liv. Hans kæreste har slået op med ham og han har brug for at komme lidt væk fra det hele, for at få ro til at skrive sin bog. Så er det jo heldigt at han har arvet et hus der ligger langt fra alt der har noget med hans liv at gøre. I den lille by ved fjorden håber Mathias på at finde den ro, han har brug for i sit liv, og de få indbyggere han møder virker meget imødekommende og glade for at han er der. Men Mathias finder snart ud af, at under overfladen lurer der noget rigtigt ubehageligt i den lille by.
Det er en god historie som formår både at være sjov og lidt foruroligende sine steder. Indflydelsen fra forbilledet H. P. Lovecraft står tydeligt og for de der er bekendt med denne, er det sjovt at "spotte" alle de mange henvisninger, som forfatteren får flettet ind i historien.
Gys fra udkantsdanmark kan også findes i Kristoffer Jacob Andersens Omega WaffeTidevandet og indflydelsen fra Lovecraft finder man også i Nick Clausens TidevandetGys fra udkantsdanmark kan også findes i Kristoffer Jacob Andersens Omega Waffe og indflydelsen fra Lovecraft finder man også i Nick Clausens .