Bøger / skønlitteratur til børn / romaner

Skylandet


Beskrivelse


Solveig, Cirkeline og Katinkas far er død. Ifølge mor spiste han for mange piller, men ifølge farmor er far luftpirat i Skylandet. Kan et ouija-bræt give dem det rigtige svar? Eventyrlig fortælling om døden for læsere fra 10 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. maj 2023

af

af

Stine Veisegaard

d. 12. maj 2023

Solveig, Cirkeline og Katinkas far er død. Ifølge mor spiste han for mange piller, men ifølge farmor er far luftpirat i Skylandet. Kan et ouija-bræt give dem det rigtige svar? Eventyrlig fortælling om døden for læsere fra 10 år.

De tre søstre Solveig, Cirkeline og Katinka mistede deres far for et år siden. Ifølge moren var faren psykisk syg og døde efter at have indtaget for mange piller. Men pigernes farmor viser jævnligt breve fra faren, som fortæller, at han er rejst til et eventyrligt sted, Skylandet, hvor han er luftpirat. De tre søstre beslutter sig for at hidkalde farens ånd via et ouija-bræt for at få nogle svar. Men de får også fremkaldt en anden ond kraft. Bogen veksler mellem fortællinger i nutiden og flashbacks med erindringer om faren. Undervejs er uddrag fra de breve, som farmoren modtager fra Skylandet. Forfatteren har også udgivet andre bøger for børn, bl.a. 200% badass.

En roman, der overrasker. Fra at være en fortælling om tre pigers sorg og undren over de voksnes fortielser omkring farens død, bliver det en eventyrlig fortælling om døden og livet. Her får man både hverdagsfortælling, gys, action og eventyr - og til sidst en en overraskende og åben slutning.

Slutningen leder tankerne hen på sagnlandet Nangijala, som kendes fra Astrid Lindgrens klassiker Brødrene LøvehjerteSlaget i Caissa. Slaget i Caïssa er også en fantastisk fortælling om døden og et fiktivt land, hvor det onde og gode kæmperSlutningen leder tankerne hen på sagnlandet Nangijala, som kendes fra Astrid Lindgrens klassiker Brødrene Løvehjerte. Slaget i Caïssa er også en fantastisk fortælling om døden og et fiktivt land, hvor det onde og gode kæmper.