Fine noveller, der fortæller om menneskesindets mærkværdige veje i almindeligt hverdagsliv. Blandt dem er noget af det bedste, Jutta Guldager hidtil har skrevet. Det er velskrevne, præcise skildringer af mennesker og miljøer, som vi kender det fra forfatterens øvrige fortællinger; men hvor hun tidligere har dyrket en meget behersket, næsten underspillet stil, så er der sat mere på spil i disse nye noveller. De store følelser er krøbet længere ud i stedet for blot at ligge skjult som antydninger. Vi møder raseri, jalousi, ensomhed, selvdestruktivitet, betingelsesløs kærlighed og loyalitet, som bestemmer personernes liv på trods af omkostningerne. Guldager skriver hyppigst om kvinde- eller pigeliv, og det er dér, hun rammer bedst. Mine "yndlings" er historierne om den rasende kvinde, der myrder familiens fjernsyn som billede på den utro ægtefælle, og om den unge pige, der må sande, at virkeligheden ikke kan leve op til fantasierne om den dæmoniske elsker. Knap så vellykkede er de fortællinger, som glider over i karikatur og satire, eller som hælder mod det sentimentale. Men de gode læseoplevelser er absolut dominerende i denne bog. Det er Jutta Guldagers tredje novellesamling; senest udkom Uden is, 1999.